Første år

Udover din undervisning på Stenhus Gymnasium & HF, har du også 10 timers undervisning på Holbæk Drama College hver uge. På første år arbejder vi fokuseret med skuespillerens to vigtigste instrumenter: Stemmen og kroppen.

WOODS - Dans og Yoga
Hos WOODS bliver alle elever på Holbæk Drama College trænet i smidighed samt dans. Det betyder, at du skal have yogafitness én gang om ugen samt undervises i dans på et andet tidspunkt. Undervisningen på WOODS er en fast del af din træning i de første to år, og du vil i løbet af denne tid arbejde med minimum 4 dansestile samt have kontinuerlig yogatræning.

TEATERLEG OG TEAMBUILDING

I denne workshop vil der være fokus på at få dig til at føle dig mere sikker og spille jer sammen som gruppe. Vi starter med det legprægede og bevæger os stadig mere i retning af skuespillet. I skal også i gang med mentorsamtaler og porteføljeskrivning.

SKUESPILLEREN OG NÆRVÆRET
Det allervigtigste for en skuespiller er at være nærværende på scenen. I dette forløb vil I blive introduceret til grundlæggende skuespilteknik, der skaber en bevidsthed om nærværets betydning på scenen.

STEMMETRÆNING
Efter efterårsferien møder du jeres første gæsteunderviser. Du skal nu arbejde med skuespillerens ene vigtige værktøj: Stemmen. At bruge stemmen korrekt er ikke nemt, og du skal arbejde med at finde dit eget udtryksregister. Dette forløb afsluttes med en åben arbejdsdemonstration.

KROPPENS UDTRYKSMULIGHEDER
Sideløbende med stemmetræning, skal du arbejde med skuespillerens andet værktøj: Kroppen. Her arbejder du med fokus på, hvordan kan man lære at bruge kroppen i forhold til rum, medspillere, rekvisitter osv. Også her er der gæstelærer, og forløbet afsluttes også med en åben arbejdsdemonstration.

SKUESPILLEREN OG IMPROVISATION
Til disse workshops møder du endnu en gæsteunderviser. I skal udforske improvisation; Hvordan kan man blive en bedre improvisator? Hvordan kan man, som spiller, selv skabe sit eget sceniske materiale? Målet er, at holdet skal lave en teatercafeaften,hvor I viser eksempler på improvisationsteater.

SKUESPILLEREN OG KARAKTEREN
Hvordan kan man fortolke en dramatisk tekst? Hvordan kan arbejde med at skabe og spille en psykologisk troværdig karakter? I første del af dette forløb, skal du  afprøve forskellige måder at åbne, forstå og spille en karakter. I anden del har du soloundervisning én gang om ugen (45 minutter) med din gæstelærer. Resten af tiden arbejder du selvstændigt med din karakter. Forløbet afsluttes med et intensivt projektforløb, hvor I i fællesskab arbejder videre med jeres karakterer. Forløbet slutter med en åben visning.

APRILFESTIVALEN
Robert Parr, kunstnerisk leder af Teatret Fair Play, vil indvi dig i sin store viden om børne- og ungdomsteater. På Aprilfestivalen lægger Robert et tæt program for alle de forestillinger, I skal se. Herforuden skal I bo sammen med elever fra andre talentudviklings-programmer samt kulturcrews fra hele landet. Herforuden skal dumøde et hav af professionelle scenekunstnere både foran og bag scenen.

STUDIETUR
Hvert år tager HDC på studietur. Vi besøger forskellige festivaler i Europa eller deltager som aktører i samarbejdsprojekterne på tværs af grænser, og derfor vil studieturen på første år aldrig være det samme for hver årgang.

Herforuden vil Holbæk Drama College arrangere et spændende teatertursprogram for jer – mest i København, og der vil være fællestræf for alle årgangene én gang om måneden, hvor vi spiser og hygger.



Feedback

Sidst opdateret

02.11.2016

Ansvarlig redaktør

Gert Møller Jensen