Holbæk Drama College?

Holbæk Drama College (HDC) udbyder Scenisk Grundkursus (SGK), som er et 3-årigt scenisk kursusforløb, hvor du udvikler dit talent for drama, skuespil og formidling i samspil med et professionelt miljø. HDC tages sideløbende med din gymnasiale uddannelse på Stenhus Gymnasium & HF (STX). Du skal arbejde tæt sammen med syv andre på et hold, hvor den fælles ramme giver dig mulighed for at udfolde dit potentiale og din personlige udvikling. Udover undervisningen på STX arbejder du med teater i praksis på Teatret Fair Play og Holbæk Teater, hvor underviserne alle er professionelle scenekunstnere.

En del af teatermiljøet

De to egnsteatre producerer professionelle forestillinger både stationært og til turné. Sideløbende med den teaterfaglige undervisning vil du komme til at deltage i nogle af teatrenes produktioner - det kan være som medvirkende på scenen, som assistent i produktionen eller backstage. Eller som involveret i nogle af de kulturelle aktiviteter i kommunen, som de to teatre er en del af.

Du brænder for det!

HDC stiller store krav til dit engagement og ambitionsniveau. Ud over de 30 ugentlige timer på STX, har du ca. 10 timer om ugen på HDC. Hertil kommer lektier og anden forberedelse. Derudover stiller det store krav til din personlige udvikling og vilje til at flytte grænser. En skuespiller har kun sig selv som redskab, og på SGK lærer du at bruge alle facetter både fysisk og psykisk. Du følger fag i bl.a. tale og sang og lærer at beherske kroppen gennem forskellige bevægelsesfag.



Feedback

Sidst opdateret

22.03.2017

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen

Studieforløb

Scenisk Grundkursus

Optagelse og pris

Gymnasium & kostskole